Efterbehandling og vedligeholdelse af gulve
Vi tilbyder efterbehandling og vedligeholdelse af flere forskellige gulvtyper. Bliv klogere på ludbehandling, oliebehandling, efterlakering og anden vedligeholdelse her.
Oliebehandlede gulve
- Efter en oliebehandling skal gulve stå et døgn, før de må tages i brug. Den første uge skal de behandles skånsomt, alt efter hvilken olie der benyttes.
- De første 14 dage skal gulvvask undgås.
- Kan med fordel vaskes med Aurora Cerafin-sæbe og aldrig med ammoniakholdige produkter.
- Støvsugning: Jævnligt.
- Fugtovertørring: Skal kun foretages, når gulvet er tilsmudset på en måde, hvor støvsugning ikke er tilstrækkelig.
- Fjern spild så hurtigt som muligt.
- Vedligeholelse: Oliebehandling tilrådes en gang årligt.
- BEMÆRK: Der må aldrig “sjaskes” med vand på gulvet.
Lakerede gulve
- Et nylakeret gulv vil normalt kunne betrædes 24 timer efter lakering, og dagen efter bør gulvet betrædes varsomt.
- De første 14 dage skal gulvvask undgås. Gulvvask anbefales derefter med Bona Cleaner.
- Gulvet er først fuldt hærdet efter en uge.
- Støvsugning: Jævnligt.
- Brug aldrig Sulfo, brun sæbe, Probat eller sæbe med for høj PH-værdi, da dette efterlader film på overfladen, som vanskeliggør efterlakering.
Gode råd
- Striber fra sko og lignende fjernes med renset benzin.
Vedligeholdelse, efterlakering og ludbehandling af gulve
- Efterlakering foretages inden lakfilmen er gennemslidt.
- Det anbefales at bruge professionel hjælp til vedligeholdelse af gulve, da det er meget vigtigt at gulvet matéres grundigt med maskinen for at undgå opkog og afskalning.
- Rengøres jævnligt med støvsugning.
- Gulve, der er ludbehandlede og sæbebehandlede, skal vaskes med enten natur- eller hvidpigmenteret sæbe.
- Ved vask fjernes snavs, og der sæbebehandles til beskyttelse af gulvet.
- Man kan selv styre, om man ønsker et lysere eller mørkere gulv ved brug af natur- eller hvidpigmenteret sæbe.
- Overdreven brug af vand kan medføre skader på trægulve.
Kontakt os for et uforpligtende tilbud på gulvbehandling.